Vintertid

Der ligger lidt sne på græsset foran det lille hus i Skovdalen.  Stilheden er kun brudt af enkelte fugles kvidren. Himlen er blå med lette skyer, som sejler fredeligt forbi. Vinteren viser endelig karakter med nattefrost og sne, men alligevel fornemmer man forårets komme. Solen står nu lidt højere på himlen og når man finder et sted med læ kan man tydeligt mærke at solen er ved at genvinde sin kraft.

 

 

Første februar købte jeg huset af Daniel. I nogen tid har jeg passet huset for ham, mens han blev klar over hvilke veje han skulle gå i sit liv. Da Daniel og hans daværende kæreste Natascha i sin tid kom til Skovdalen var huset hverken halvt eller helt færdigt.

Der manglede lerpuds, finish og mange ting omkring huset var ikke færdiggjort. Jeg hjalp Daniel med lerarbejdet. Han lånte min tvangsblander og jeg viste ham hvordan man pudsede væggene færdig. Vi blev hurtigt venner og snakkede mere om livet, kærligheden, spiritualitet end blandingsforholdet mellem ler, papirfibre og sand. Nu glæder jeg mig til frosten giver slip og lader solen vinde. Jeg glæder mig til at se huset med nye øjne. Vi fortsætter selvfølgelig som hidtil med at byde vore gæster hjertelig velkommen.

 

 

 

Jacob Hertz